Syet Slange


Da Vilma blev 6 måneder kunne hun næsten ikke ligge i sin fletkurv mere. Jeg skulle derfor have kurven væk og hende ned i familievuggen. Familievuggen er ret smal men med hårde sider, derfor skulle jeg have en sengerend der kunne omfavne hende og beskytte hende, men den skulle også være smal i diameteren for ikke at tage for meget af liggemålet.

Jeg vidste at det skulle være en slange, for dem husker jeg fra min barndom og gamle sybøger, den så ud til at være nem og ligetil at sy - altid en vigtig indikator når jeg skal igang med et projekt. Jeg havde en masse forskellige stofrester og lækker blå fløjsrester fra da jeg lavede sofahyndebetræk. jeg fandt stoffer der matchede og søgte derefter inspiration på nettet til at lave hovedet...jeg kunne ikke umiddelbart gennemskue hvordan det teknisk blev konstrueret.




Sådan gjorde jeg


1.
Jeg målte hvor lang min slange skulle være, altså det indvendige måle rundt i kanten på sengen.

2.
Så klippede jeg ca. 21 stykker i forskelligt fast bomuldsstof, alle med samme bredde så diameteren blev den samme, 19 cm. længen var ikke så vigtig, de var alt mellem 7-15 cm.
så klippede jeg halen, den er ligeledes 19 cm. på det breddeste sted, men går så ned i en spids. man kan sige at det er en rektangel med en trekant nedenunder (se foto)

3.
Jeg overlokkede alle kroppensdele sammen også halen, så jeg til sidst havde et langt åbent slangehamp ;)
TIP: det er ret smart at ligge alle delene på gulvet inden man syer dem sammen. På den måde kan man se om der er nok til at ramme det mål man har og vigtigt, ligge dem i den rækkefølge man vil ha dem til at ligge i.

4.
Så syede jeg kroppen sammen, på nær ca.10 cm. midt på den lange krop, da der er langt fra hoved til hale når den skal fyldes. hvis man laver hul i siden er det meget nemmere at fylde, da man kan fyde den fra 2 steder. efterfølgende lukker man bare hullet i hånden. Vent med at fylde den til hoved er syet på!

5. 
Hoved er klippet af 4 stykker, 2 til gab, her brugte jeg lyserød velour. og 2 til hoved, her brugte jeg den blå brede fløjl. bredde en igen 19 cm, men denne gang delt med 2, altså 14,5 cm.

Der er syet øjne på det ene hovedstykke af min slange, det behøver man ikke. men jeg syntes det ser fint ud. Jeg brugte igen stofrester, lidt gul og lidt hvid. De er zigzagget på med lysblå tråd for at skabe kontras til baggrunden, jeg zigzaggede også næsebor på, med samme lysblå.

Slangen har også en tunge, jeg ville havde brugt rødt lædder, da det kunne se mega fedt ud og give en godt stoflighed, men det havde jeg desværre ikke. Filt kunne også være godt, men det havde jeg heller ikke og jeg er ikke typen der stopper i processen for at købe noget dagen efter...ikke hvis det kan undgåes.
Jeg endte derfor med at bruge lyserødt skråbånd. Jeg lagde det dobbelt, klippede en trekant op i spidsen og stikkede det sammen med lyserød tråd så yderligt jeg kunne.  

At konstruere gabet var lidt svære. Se fotos nedenfor, hvor jeg prøver at guide step by step.

Først syer jeg tungen fast til indersiden af gabet og gabet sammen, altså det lyserøde velour. Lig de to stykker ret mod ret med tungen i mellem dem. sy så 1 cm inde på den lige side, så tungen hæftes fast.


Lig så yderside og inderside ret mod ret og vær omhggelig med at placere tungen så den stikker ud af halsen på hoved.

Sæt nåle i og sy så først ned langs halsen i begge sider. stop når du når til indergabet




åben nu gab og ydersiden af hoved op og sæt nåle i. sy hele vejen rundt. du er nu færdig og kan vende hele hoved og sy det fast til resten af kroppen.